Oplevelser
på stranden
Faxe kommune har en smuk og varieret kystlinje på næsten 30 km og her ligger Vemmetofte Strand.
Vemmetofte Strand er en børnevenlig, lavvandet sandstrand, beliggende i et område med store skovarealer. Stranden ligger lige ved siden af Vemmetofte Strand Camping, så gæsterne på campingpladsen kan nyde strandlivet hele sommeren. Der er både badebro og tømmerflåde.
Udenfor sæsonen kan man gå skønne ture langs kysten mod Faxe Ladeplads.
Stranden holdes fri for tang hele sommeren.
Hunden er velkommen på stranden bare den er i snor (du skal samle op efter den).