En moderne campingplads
Vemmetofte Strand Camping
Vemmetofte Strand Camping er en moderne 3-stjernet campingplads beliggende på syd Stevns omkring 35 kilometer syd for Køge. Vi har plads til 1.000 camperende – og ud over det har vi nogle faste mobilhomes og et par shelters.
Det vigtigste for os er, at vores gæster får et skønt ophold på campingpladsen og får masser af dejlige oplevelser i området. På informationskontoret kan du søge råd og vejledning både om praktiske ting og tips om aktiviteter udenfor pladsen.
Campingpladsen er ideel for børnefamilier og for dig, der elsker at udfolde dig i naturskønne omgivelser.
Campingpladsen ligger midt i skovens dybe fred og ro – lige ved siden af Vemmetofte Strand.
Sådan begyndte det
Campingpladsens historie
Campingpladsen og de omkringliggende skove og jorde ejes af Vemmetofte Kloster.
Da en storm i 1970’erne væltede alle træerne i området, tænkte Vemmetofte Klosters daværende skovrider, at det skønne område var perfekt til at etablere en campingplads på. Og sådan startede det hele.
Vemmetofte Kloster er en erhvervsdrivende fond, som blev stiftet helt tilbage i 17-hundrede tallet. Klostrets overskud går til vedligeholdelse af de historiske traditioner og øvrige forskellige gode formål.
Ud over campingpladsen ejer klostret også restaurant Skovfogedstedet (vores nabo) og adskillige af de huse, som ligger i Vemmetofte by, i skovbrynet og nær Vemmetofte Strand.
Vemmetofte Kloster ligger kun få kilometer væk. Selve slottet benyttes til beboelse og er lukket for offentligheden, men klosterhaven er åben for besøgende. Så tag et smut forbi og se de historiske bygninger og den smukke historiske klosterhave.