Vemmetofte
Kloster
Adresse | Vemmetoftevej 42, 4640 Faxe |
Hjemmeside | www.vemmetofte.dk |
Forhenværende Adelig Jomfrukloster
nu en moderne virksomhed med skovbrug, landbrug, campingplads, restaurant og udlejning af huse.
Vemmetofte Kloster ligger få kilometer fra Vemmetofte Strand Camping. Selve slottet er ikke åbent for besøgende, da det benyttes til beboelse. Men der er fri adgang til klosterhaven mellem kl. 8 og kl. 18.
Haven er ikke stor, men man kan stadig føle den gamle herregårdsstemning når man spadserer i den smukke 300-årige lindeallé. Følg ruten forbi det stråtækte lille tehus og ishuset (til opbevaring af fødevarer) lige uden for indhegningen – og få et glimt af karperne i klostergraven. Følg det snoede løb af Kildeåen, kik ind i borggården – eller gå en tur ud i Dyrehaven til den smukt beliggende kirkegård, der er anlagt hvor prinsesse Sophie Hedevig tidligere havde sin have med påfugle.